Overvåg mit barn, tak!

etterforsker_overvake

Kilde: Jyllands Posten – Paul Sauer

Er mit barn isoleret, når det er sammen med min ekspartner? Kommer det i skole? Har det venner? Er det udsat for overgreb?

 Spørgsmålene er mange, når skilsmisseforældre ringer til landets privatdetektiver for at få dem til at overvære deres barns samvær med deres ekspartner.

»Nogle gange beder folk os om at danne os et generelt indtryk af, om barnet mistrives eller ej, når det er sammen med den anden forælder. Det sker, hvis vores kunde mener at kende sin tidligere partner godt nok til at vide, at han eller hun er en dårlig forælder i deres øjne,« forklarer Kim H. Larsen, daglig leder af Privatdetektiverne, som har eksisteret siden 2000.

»Men det kan også være meget alvorlige mistanker, som ligger til grund for overvågningen – for eksempel mistanker om vold, omsorgssvigt eller pædofili,« siger han og understreger, at næsten samtlige sager om pædofili afvises.

Samtidig tager bureauet altid en grundig snak med forælderen, inden en sag tages ind.

Konkret mistanke

Bureauet Privatdetektiverne havde sidste år 13 henvendelser om overvågning af skilsmissebørns samvær med en ekspartner – omkring dobbelt så mange som for fem år siden. Tre andre bureauer, som Jyllands-Posten har været i kontakt med, melder også om stigninger i antallet af henvendelser – to af dem får flere henvendelser om ugen. Samlet modtager de seks bureauer, Jyllands-Posten har været i kontakt med, årligt minimum 220 henvendelser fra skilsmisseforældre, som vil have deres barn overvåget.

Sagerne handler om alt fra mistanker om alkohol- eller stofmisbrug og overgreb til frygt for, at barnet isoleres og ikke har nogen venner. Typisk overvåger detektivbureauerne børnenes samvær med kundens ekspartner i minimum en uge, før der aflægges rapport til kunden.

»Der er også en del privatpersoner, der gerne vil have opsat overvågningsudstyr, som kan overvåge deres tidligere partner, når han eller hun er sammen med deres fælles barn – men det kan man jo ikke, så det afviser vi. Vi skal holde os inden for loven,« siger Kim H. Larsen.

»Men folk har som regel en konkret mistanke, når de ringer. Og så fokuserer vi på det, når vi skygger barnet og laver en rapport,« siger han.

Mudderkastning

Det er dog ikke alle detektivbureauer, der tager sagerne ind, når skilsmisseforældrene ringer. Jysk Detektivbureau, som modtager omkring 20 henvendelser om året, afviser konsekvent henvendelserne.

»Det er af rent princip. Sådan noget mudderkastning vil vi ikke være med til – det synes jeg ikke er rimeligt,« siger Michael Jørgensen, ejer af Jysk Detektivbureau.

 

Også R4Y Protect afviser samtlige forespørgsler om overvågning af skilsmissebørn.

»Når det handler om samvær med børn, mener jeg, at vi har instanser her i landet, der skal tage sig af de sager,« siger Torben Jensen, indehaver af R4Y Protect.

Grovere beskyldninger

Hos Statsforvaltningen, som afgør samværsspørgsmål, er kontorchef for forældreansvarsafdelingen Bente Koudal Sørensen endnu ikke stødt på skilsmisseforældre, der i praksis har brugt privatdetektivers overvågning i deres bevisførelse.

»Men jeg tror faktisk heller ikke, at man ville fortælle os, hvis man havde haft nogle til at overvåge den anden. Man kunne jo godt være nervøs for, hvad vi ville mene om det,« siger Bente Koudal Sørensen.

Kontorchefens klare vurdering er dog, at skilsmisseforældre generelt er blevet grovere mod hinanden.

»Der er en tendens til, at der bliver trukket flere og flere ting frem om barnets trivsel hos den anden part. Der bliver sagt voldsommere ting, og beskyldningerne bliver også grovere. Og vi oplever i mange sager, at vi ikke kan finde omstændigheder, der peger på, at beskyldningerne er korrekte,« siger Bente Koudal Sørensen.

Handler det så om mudderkastning mellem forældrene?

»Det er rigtig svært at svare på. For selvom vi graver det hele igennem og ikke kan finde noget, er det ikke ensbetydende med, at der ikke har været noget – men det er da det, man godt kan tænke. Og det er også det, jeg tror,« siger Bente Koudal Sørensen.

Totalt skråplan

Og det er en »sørgelig« udvikling, mener Per Schultz Jørgensen, professor emeritus, dr.phil., børneforsker og tidligere børnerådsformand.

»Det er et udtryk for stor mistillid mellem forældrene. Det er en krig og en kamp, som kun kommer barnet til skade,« siger han.

Ifølge ham ender børnene med at betale en dobbelt eller tredobbelt pris for forældrenes skilsmisse, når de to parter ender i højtændte konflikter.

»Hvis konflikterne fortsætter efter skilsmissen – og måske endda i forstærket grad – betaler barnet både en pris for det konfliktfyldte forhold, der leder op til skilsmissen, og derefter igen, når det så fortsætter med noget, der måske endda er endnu værre. Det er der børn, der har svært ved nogensinde at komme over,« siger Per Schultz Jørgensen.

»Det her med privatdetektiver, der skal aflure den anden, for at man skal finde noget på hinanden og have noget at bebrejde hinanden – det er et total skråplan,« siger han.

Overvåger selv

Men det er ikke kun via privatdetektiver, at skilsmisseforældre overvåger hinandens samvær med deres fælles barn. De finder også selv på løsninger, der gør dem i stand til at holde øje med barnets færd, når det er sammen med den anden forælder.

Det oplever formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen.

»Jeg oplever en tendens til, at der foregår en – grænsende til det intimiderende – overvågning af den anden forælders samvær med deres barn, og at det ofte er den anden part selv, der gør det. Jeg har flere kunder, som klager over noget, som næsten ligner stalking,« siger Helle Larsen.

 

I praksis sker det eksempelvis ved at give barnet en Iphone og slå overvågning til, så forælderen kan se, hvor barnet befinder sig.

»Jeg får henvendelser fra forældre, der så pludselig får mails, hvor den anden forælder spørger, hvad de laver et sted, når de nu havde sagt noget andet. “Jeg kan se, at I er i svømmehallen, men det kan da ikke passe, for han skulle da være hjemme og læse lektier”. Sådan noget. Det har jeg oplevet i faktisk et par sager,« siger Helle Larsen.

Systemet fungerer ikke

Familieadvokaten mener, at skilsmisseforældrenes overvågning af hinandens samvær med deres fælles barn er et udtryk for »mistillid til den anden og en mangel på respekt for den anden parts privatliv«. Men hun mener også, at Statsforvaltningen selv indirekte er med til at presse skilsmisseforældre ud i alternative løsninger.

»Fordi kvaliteten af sagsbehandlingen er så dårlig i Statsforvaltningen, foranlediger det nogle forældre til at gøre sådanne ting i desperation – nogle gange med rette, andre gange er det udtryk for en helt urimelig mistænkeliggørelse af den anden part,« siger Helle Larsen, som ikke selv har haft sager, hvor forældre har brugt en privatdetektivs overvågning som bevis.

»Men der er en hel række situationer, hvor vi hører vores kunder fortælle, hvor dårlig sagsoplysningen er fra Statsforvaltningens side, og derfor kunne jeg godt forestille mig, at nogle kunne føle sig presset og fristet til at gøre sådan noget for at sikre barnet. Sådan er det, når vi har et system, der faktisk ikke fungerer ordentligt,« siger familieadvokaten, som mener, at Statsforvaltningen ikke er i stand til at skabe den fornødne tillid til, at de rigtige afgørelser bliver truffet.

Barnets bedste

Men den kritik afviser kontorchef hos Statsforvaltningen Bente Koudal Sørensen prompte.

»Vi træffer cirka 30.000 afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær om året, og vi har redskaberne og nogle meget velkvalificerede sagsbehandlere og børnesagkyndige til at gøre det,« siger hun.

»Men de sager, vi træffer afgørelser i, bygger på konflikter mellem forældrene – ellers ville de jo ikke komme til os. Og i sådanne partstvister vil der altid være en part, der ikke mener, at udfaldet er optimalt eller retfærdigt. Vores udgangspunkt er, at vi skal tage barnets bedste som afgørende kriterium for vores afgørelser – ikke, hvad den ene forælder mener om den anden forælder,« tilføjer kontorchefen.

 

Følg oss på Facebook

www.thhcon.no

Email: post@thhcon.no

Advertisements